Hjertetræ

Hjertetræ med hjerteønsker

Hjertetræ - Giv en gave, som gør en forskel!

 

På Store Torv står der fra d. 17. november et Hjertetræ med Ønskehjerter. Hjerterne på juletræet har alle et julegaveønske fra et trængende barn i lokalområdet. Det kan være et barn, som Red Barnet eller Røde Kors i Furesø hjælper eller et alvorligt sygt barn, som er tilknyttet Børnehuset Siv i Farum. Du kan opfylde ønsket ved at vælge et hjerte fra træet og købe gaven til barnet.

 

Bag om Hjertetræet:

Red Barnet Furesø, Røde Kors Furesø, Frivilligcenter Furesø og Farum Bytorv samarbejder om Hjertetræet, og sammen sikrer vi, at din gave når frem til barnet inden juleaften.

 

Tusinde tak, fordi du er med til at gøre julen til hjerternes fest!

Sådan gør du:

 

1. Vælg et hjerte fra træet med et ønske, som du gerne vil opfylde.

2. Køb gaven (foreslået værdi fra 100 kr.) i en af butikkerne på Bytorvet senest fredag d. 15. december.

3. Vigtigt: Lad gaven og hjertet blive i den butik, hvor gaven er købt. Koden på hjertet sikrer, at gaven når frem til det rigtige barn.

Bag hvert hjerte er der et barn, så tag kun hjertet, hvis du opfylder barnets ønske.

 

Vi håber meget, at borgerne i Furesø Kommune vil tage godt imod Hjertetræet og give en gave, som gør en forskel!

Rigtig glædelig jul til alle!

Centerforeningen Farum Bytorv . Farum Bytorv 73 . 3520 Farum . centerkontoret@farumbytorv.dk