Studentermedhjælper søges

FARUM BYTORV

SoMe Studentermedhjælper til Farum Bytorv

Studentermedhjælper søges til Digital Marketing

 

Er du en skarp formidler, god til at vinkle en historie, og kan du sætte kommaer bedre end din dansklærer? Er du på hjemmebane på de sociale medier og nysgerrig efter konstant at udvikle dine kompetencer? Så er det måske dig, der skal være vores studentermedhjælper!

 

Farum Bytorv er et shoppingcenter for livsnydere med 47 butikker, hvoraf 6 er delikatessebutikker og 4 er supermarkeder. Vi skiller os ud fra andre centre med vores store og lækre udbud af fødevarer. Centret har netop fejret 40 års jubilæum og er fuldt udlejet.

 

Om jobbet

Vi søger en skarp studentermedhjælper 6-10 timer om ugen, og vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamensperioder. Du skal primært stå for at producere indhold til vores sociale medier og hjemmesiden samt intern og ekstern kommunikation, såfremt tiden tillader det. Du får ansvaret for egne opgaver og direkte erfaring med at planlægge og udføre forskellige kommunikations- og digitale marketingsaktiviteter.

 

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

•Udarbejde indhold til Facebook – både video og artikler

•Nyheder eksternt og internt

•Opdatering og vedligehold af hjemmeside

•Opstart af Instagram samt løbende indhold

•Evt. grafisk opsætning og layout

•Diverse ad-hoc opgaver

 

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor-/kandidatuddannelse og har lyst til at kombinere din teoretiske kunnen med relevant praktisk erhvervserfaring. Derudover har vi nogle forventninger til dig:

• Du har stor interesse for SoMe og digital markedsføring og er teknisk og fagligt dygtig

• Du har stort gåpåmod og kan arbejde selvstændigt og struktureret

• Du er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver

• Du er udadvendt og serviceminded af natur

• Du er perfekt til dansk, skriftligt såvel som mundtligt

 

Om Centerforeningen Farum Bytorv

Centerforeningen Farum Bytorv repræsenterer samtlige butikker på Farum Bytorv og står for markedsføring af centret, aktiviteter, dekoration og kundekontakt. Der er ansat en centerchef til at varetage Centerforeningens interesser, og det er et job med rigtig mange ansvarsområder. Derfor er der behov for en selvstændig studentermedhjælper til at varetage den digitale kommunikation.

Søg jobbet

Hvis det lyder som dig, vi har brug for, så send din ansøgning og CV til Centerchef, Lisette F. Thamdrup på centerkontoret@farumbytorv.dk. Du er også velkommen til at kontakte Lisette på +45 21494999, hvis du vil vide mere.

 

Deadline for ansøgning er den 17. august 2017. Vi holder løbende samtaler og håber på en hurtig opstart. Vi glæder os til at høre fra dig!

Centerforeningen Farum Bytorv . Farum Bytorv 73 . 3520 Farum . centerkontoret@farumbytorv.dk