Farum Bytorv

En aften til forskel med Zididada

“Du ved sikkert godt hvem de er, og hvad de står for”.

ZIDIDADA er bandet, der introducerede Evig Sol til det danske publikum.

I to årtier har de turneret land og rige rundt med hits som bl.a. Please ya Lisa, Walking on Water og Prinsesse.

Uanset om du har oplevet ZIDIDADA under bøgen i Skanderborg eller på en ukendt mark i Nordsjælland, vil du kunne nikke genkendende til bandets altid positive og smittende budskab.

Jimmy Bacoll som var med til at stifte bandet i 1999, er opvokset i Farum og glæder sig til at holde et brag af en koncert i sin gamle hjemby, hvor der er garanti for at høre nogle af 00´ernes mest ørehængende hits.

Kom til Late Night onsdag d. 1. maj, hvor DJ Joakim Hediger varmer op fra kl. 18.00 og Zididada leverer sol over Bytorvet fra kl. 19.00 – 21.00.